Quantcast
Channel: Inges Havetips
Viewing all 82 articles
Browse latest View live

Ideer til en nordvendt have

$
0
0
Jeg har fået et spørgsmål ... og det er jeg jo altid glad for 😊

Lone efterlyser ideer til et nordvendt haverum på ca. 5 X 17 meter. Arealet ligger bagved huset og består af en mosfyldt græsplæne, som Lone er vældig træt af. Plænen er afgrænset af hhv husmur og hæk. På tegningen er der et åbent stykke i hækken, men det er efterfølgende plantet til.

Lones tegning af haven - det nordvendte område ses nederst til venstre

Nordvendte haver er altid en udfordring. De ligger jo i massiv skygge fra huset det meste af dagen – og det er også derfor, der er så meget mos i græsset. Mos elsker skygge 😉 Det gør græs derimod ikke.

Mosset og skyggen får mig til at tænke på en stemningsfuld skov – og mit bud er derfor at anlægge en superhyggelig og sval lille skovhave.

I stedet for træer vil jeg foreslå Lone at plante nogle høje buske. Hyld og hassel vil være rigtig fine. De vokser hurtigt til og kan eventuelt stammes en smule op, så de minder om flerstammede træer.

Plant buskene lidt tilfældigt og slå en snoet sti rundt om dem gennem græsset/mosset. Stien kan starte ved terrassen – og måske vil det være en ide at lave et hul i hækken ud mod indkørslen, så man nemt kan smutte den vej rundt om huset. Men det vil også være fint med en sti, der er formet som et 8-tal eller et U eller en enkelt sløjfe.  Det er helt op til lyst og fantasi.

Her er der slået en sti gennem frugthavens græs.
Princippet vil være det samme i en skovhave, bortset fra at græsset ikke
 vil vokse lige så hurtigt i skygge, som der gør her i solen

Mere behøver der faktisk ikke at gøres. Lad bare græsset vokse vildt under buskene. Takket være mosset vil det virke skovagtigt og spændende. Det bør dog slås i bund en gang om året – gerne om vinteren eller tidligt forår, mens det er halvvissent. Så er det lettere at arbejde med.
Læg evt par foldboldstore sten hist og pist samt et par korte, tykke afskårne grene eller en lille brændestak. Den vil fungere som det fineste insekthotel. En stump stamme sat på højkant som stubben fra et fældet træ vil også skabe stemning. Og en frønnet bænk vil være lykken på hede sommerdage.

Skovstemning midt på sommeren i min egen have. I forgrunden akelejer og fingerbøl

Hvis Lone har lyst, kan hun lægge lidt forårsløg. Påskeliljer i ganske lyse/sarte nuancer vil være flot. Tulipaner vil derimod ikke trives i skyggen. Hun kan også vælge at så forglemmigej, fingerbøl og akelejer. Skrab godt i græsset/mosset med hakkejernet inden der sås. Og husk at så to år i træk, så planterne får etableret en god bestand.

Forglemmigej i en lille skovhave

Skal skovhaven med tiden være lidt mere kultiveret, kan der anlægges nogle områder med stauder. Hosta, bregner og påskeklokker vil være gode bud. Selv har jeg et område med storkonval. De er smukke og dækker effektivt for ukrudt. Men de kan brede sig temmelig aggressivt, så man skal tænke sig godt om, før man planter dem 😉

Storkonval, bregner, lidt hosta og et drys forglemmigej i en skovhave,
hvor det lange og halvvilde græs er helt afløst af stauder og tidlige blomster
Tilbage er vist kun at ønske Lone god fornøjelse med den nye skovhave 😊



Et skønt rosenbed

$
0
0
Britt spørger egentlig bare, om hun kan flytte sine roser nu, men jeg kan ikke lade være med at benytte lejligheden til at tage havearkitektens briller på og fortælle lidt om haveindretning 😊



Sagen er, at det nuværende rosenbed ligger slemt i vejen. I alt fald set med Britt og hendes hundes øjne. Og jeg er absolut ikke uenig. Ja, jeg vil endda gå så vidt som til at mene, at den slags småbede generelt skæmmer mere end de pynter … og ja-ja … der findes selvfølgelig undtagelser, men lige nu holder vi os til det generelle 😉

Sådan et lille bed, der ligger lidt tilfældigt midt i en græsplæne, kan man gøre to ting med.

1.    Man kan vippe det op og flytte det til en mere praktisk og hensigtsmæssig plads – og så græs, dér hvor det har ligget.

2.    Eller man kan udvide det, og derved skabe et fint organisk formsprog i haven med bløde buer, der understreger rosernes romantiske stemning.

Personligt ville jeg vælge forslag nr 2. Der går nemlig ikke en dag, uden jeg priser mig lykkelig over, at jeg ikke i sin tid satte motorsaven på det gamle æbletræ, som stod akkurat lige så dumt og besværligt et sted i min have, som Britts roser gør i hendes. Jeg kunne aldrig beslutte mig til, om jeg skulle gå højre eller venstre om træet, når jeg gik gennem haven, og det irriterede mig voldsomt.

Men i stedet for at fælde det, besluttede jeg at plante ribsbuske i forlængelse af den eksisterende række af bærbuske, der stod et par meter fra træet, således at træet nærmest blev omkranset af buskene. Resultatet gav haven en helt ny charme, og siden kom der et dejligt staudebed til, så det gamle, krogede træ i dag står midt i en verden af frodig skønhed.



Jeg har illustreret forslaget til Britts have på den lille ”frihåndstegning” i paint nedenfor. Det nuværende bed er markeret med sort og den foreslåede halvcirkel med rødt. I stedet for en halvcirkel kan der jo også laves et snoet forløb, som angivet med grønt. Ja, kun fantasien sætter grænser.
Målene passer selvfølgelig ikke, men ideen og princippet fremgår forhåbentlig fint.



Og hvad kan der så plantes i sådan et bed? Jamen – roser selvfølgelig :-) Så vidt jeg kan se på fotoet, står der en række prydgræs i baggrunden ud mod marken. Den række kunne fortsættes og give fint læ for vinden. 
Hvilket fører videre til næste ide: Nemlig en ganske smal gangsti ind mellem roserne til en hyggelig bænk med plads til både Britt og vovserne. Det er jo netop den slags små kroge, som gør havelivet til noget helt særligt og vidunderligt 💗



Nå, jeg har nu en mistanke om, at Britt vælger den praktiske løsning og planter roserne et helt andet sted. Men personligt ville jeg helt klart vælge bedet, der er angivet med grønt 😊 Sådan er vi mennesker så forskellige 👍

Roser kan sagtens flyttes om foråret


Men hov – jeg har jo helt glemt at svare på Britts spørgsmål 😉 Nemlig om hun kan flytte roserne nu. Og ja, det kan hun da sagtens. Men husk, at roser har en tyk rod, der går et godt stykke ned i jorden. Så det kan kræve muller og kan give sved på panden 😓

Når roserne er plantet det nye sted – obs, podestedet skal være cirka 5 cm under jordoverfladen - vil det være fornuftigt at klippe dem ned. Sådan omkring 20 cm over jorden. De skal også vandes grundigt, både nu og i tørre perioder sommeren igennem. Men ingen gødning, før de har fået fat det nye sted og er i god vækst.

Held og lykke med projektet 👍




Rododendron på terrassen

$
0
0
Lige nu ligner jeg et spørgsmålstegn … eller to 😲

Elisabeth har nemlig bedt om et godt råd. Hun har 2 store rododendron stående i et vestvendt bed ved terrassen. Men hun synes, de er blevet alt for store, så planen er at forære dem væk og plante noget andet stedsegrønt, der blomstrer om sommeren.



Så spørgsmålet er, om jeg har et godt råd eller en ide til, hvad der kan plantes i stedet for de store rododendron.

Elisabeth tilføjer, at der også står lidt franske anemoner, kærmindesøster og liljekornvaller i bedet, og så slutter hun af med at skrive, at det positive ved de store rododendron er, at man kan sidde i læ af dem på terrassen, når det blæser fra vest.

Den dejligste have har vægge


Grunden til, at jeg ligner et spørgsmålstegn er, at jeg aldrig rigtig har forstået, hvorfor man planter noget, som man vel egentlig kan sige sig selv, vil blive for stort til stedet. Men jeg tror såmænd, at Elisabeth er helt på bølgelængde med rigtig mange andre haveejere. Planter skal vokse og trives … de må bare ikke blive for store.

Uha, det er sørme godt, at folk ikke har samme forventninger til deres børn 😉😵😏😱

Der findes et utal af yndige rododendron - og de bliver smukkere og smukkere med alderen

Jeg har også indtrykket af, at rigtig mange mennesker foretrækker en have, de kan ”se ned på”. Så virker den overskuelig. Bliver planterne derimod for store og brede og høje, så mister man overblikket. For mange mennesker er det lig med, at haven ligner et vildnis.

Vildnis eller overdådig skønhed ... tja, smag og behag er forskellig

Se – englænderne har det jo fuldstændig modsat. De elsker at skabe vægge og lofter i haven, og netop derfor virker de engelske haver så fortryllende. Her får planterne lov til at udvikle sig og vise deres fulde potentiale. Det giver en helt særlig stemning og harmoni i haven.

Men tilbage til Elisabeths spørgsmål. Desværre nej … mig bekendt findes der ingen stedsegrønne planter, der blomstrer om sommeren. Jeg kan i alt fald ikke umiddelbart komme i tanke om nogen … altså bortset fra rododendron, der afhængig af sort kan blomstre fra april til hen omkring skt hans 😊

Hvide rododendron er altid et hit

 Så mit forslag er derfor, at Elisabeth beholder de flotte og livskraftige rododendron, men beskærer dem. Det kan man sagtens. Det bliver planten bare tættere og smukkere af. Jeg er dog ikke ekspert på området, så her må Google på banen. Der findes rigtig mange gode artikler om beskæring af rododendron.

Hvis det var mit bed og min terrasse, ville jeg flytte de franske anemoner mv til et andet sted i haven - og så ville jeg lade de flotte rododendron fylde hele bedet og nyde læet på terrassen. 
Jeg ville nok også være temmelig stolt, for det er sørme ikke alle haver, der kan fremvise så prægtige rododendron i selskab med en så stilren terrasse. 
Jamen!!! Det er jo enhver havearkitekts drøm 👍


De bedste stauder

$
0
0
Skal du i planteskolen i påsken? Så tænk på sommerfuglene og honningbierne, når du køber stauder 💗

Her er en liste over nemme og smukke stauder, der er populære hos de flagrende skønheder og flittige bestøvere.

Blomstringstiden er angivet efter hver staude. Så kan du sammensætte dit eget personlige potpourri af liv og farver i haven fra det tidlige forår til sent efterår. ( Fotos følger under listen 👍)


Påskeklokke februar-april (se foto)
Blåpude april
Engkappeleje april-juni
Akeleje maj-juni
Violfrøstjerne juni-juli
Lægekulsukker juni-august
Hvid fredløs juni-september (se foto)
Katteurt/blåkant juni-september
Staudesalvie juni-september
Lavendel juli-september
Anisisop juli–oktober
Tidselkugle juli-oktober (se foto)
Solhat juli-oktober (se foto)
Kattehale august-september
Skt. Hansurt august-oktober
Drejeblomst august–november


Bierne er sultne men har ofte svært ved at finde nektar i det tidlige forår.
Så de bliver vældig glade, hvis du planter et par påskeklokker i haven.
Og som tak for din hjælp, så sørger de selvfølgelig for, at dine frugttræer bliver fint bestøvet i maj 

Tidselkuglen hører til de nemme og robuste stauder - og den er utrolig populær hos bierne.
Her er det både honningbier og en humlebi, som har travlt med at samle nektar

Mere elegant bliver det næppe. Dagpåfugleøje på hvid fredløs

Solhat hører til de allermest omsværmede stauder.
Både bier, sommerfugle og natsværmere er vilde med den ranke og flotte staude,
der sætte kulør på haven gennem hele sensommeren


Et godt tips, når du skal anlægge nye bede i haven

$
0
0
Har du planer om at lave om i haven ... og drømmer du om bede i stedet for græs?

Så husk, at du kan starte med at ANLÆGGE BEDENE … eller du kan starte med at AFMÆRKE STIERNE.

Græsstien har samme bredde hele vejen og er nem at slå

Starter du med bedene, vil du ofte ende med nogle græsstykker, der er besværlige at slå, fordi de har forskellig bredde og er fyldt med kiler.

Starter du derimod med at afmærke stierne, kan du sørge for ens klippebredde over hele linjen - og i tilgift vil bedene ofte få nogle lidt mere kreative former.

Påskeklokkebedet set fra husets loftsvindue


Da jeg i sin tid anlagde det store påskeklokkebed i baghaven, startede jeg med at mærke af til selve bedet. Jeg tænkte overhovedet ikke på at holde en ensartet afstand til hækken eller havens øvrige beplantninger.

Mellem år og dag har jeg dog plantet en del langs med hækken og lige så stille fået rettet det hele til, så stien bagom bedet er nogenlunde nem at slå. Men foran bedet og op mod terrassen er der en stor kile.

Tja, sådan kan det gå, når man er en grøn novice 😉

På tegningen til venstre er bedene anlagt først. På tegningen til højre er stierne afmærket først

 Jeg har forsøgt at anskueliggøre forskellen på at starte med bedene kontra stierne på ovenstående tegning. Der må dog gerne smiles, for mit tegneprogram lukker hele tiden ned, og jeg er godt klar over, at min flirt med paint ligner noget, som er tegnet af en 3-årig 👀😁👶. Men forhåbentlig fremgår pointen tydeligt. 


Og som I så kan se på fotoet nedenfor, har jeg brugt sti-konceptet i min skovhave. Her er stierne dog dækket af flis, men princippet er jo det samme 👍

Min skovhave er anlagt i læhegnet bag køkkenhaven


Værn om det, der trives i haven

$
0
0
Det er nu, mens jeg går og luger i staudebedene, at jeg får ideer og kan se, hvor noget står for tæt og andet for spredt.

Som tommelfingerregel lader jeg det, der trives og vokser, blive stående. De stauder, blomster og buske, der derimod ser triste og trætte ud, får en anden plads, der passer bedre til deres vækstkrav.

Når jeg læser i havebøger, står der ganske vist tit, at stauder bør deles og flyttes, når de bliver for store. Jamen, hvorfor dog det? Hvorfor lave noget om, der fungerer?

Nå ja, jeg kender skam godt alle de gartnertekniske begrundelser og forklaringer. Men min have er ikke til pryd og fremvisning … den er derimod til doven fryd og naturlig glæde.



Høstanemonerne trives så flot under det gamle æbletræ, og i tiden løb har de dannet en hel skov. Det er så sket på bekostning af silkepæonerne, som i øvrigt heller ikke var specielt begejstrede for placeringen i takt med, at æbletræets krogede grene strakte sig længere og længere ud over dem.

Der er nok mange haveejere, der ville have beskåret træet og holdt høstanemonerne i stram snor, for uden silkepæoner eller andre stauder, er bedet jo noget grønt og kedeligt midt på sommeren. Men jeg har altså valgt at flytte pæonerne til en mere solrig plet, hvor de virkelig trives, og så ellers lade sensommerens lyserøde blomsterflor være totalt dominerende.


Sådan er det også i naturen. Her er det også de planter, der trives, der vinder kampen om pladsen.  

BESKÆRING AF FRUGTTRÆER

$
0
0
Træer og buske bliver altid smukkest uden beskæring. Men vi mennesker elsker jo at pille ved alting, så vi kan selvfølgelig ikke lade være med at save, klippe, nippe og nappe 😉

Kønt er det ikke, men dejlig nemt, når der skal plukkes

Havens frugttræer hører til de mest udsatte. De lækre frugter skal jo helst være nemme at nå, så aldrig så snart er træet vokset os over hovedet, før vi farer ud med grensaks og ørnenæb.


VINTERBESKÆRING ELLER SOMMERBESKÆRING



Spørgsmålet er så, hvornår træerne skal, bør eller kan beskæres. Hvilken årstid er bedst?

De kloge hoveder er helt enige. Blomme- og kirsebærtræer bør kun beskæres om sommeren, ja allerhelst mens de står i blomst, hvilket så giver mulighed for et par overdådige buketter til stuen eller spisebordet.

Æble- og pæretræer kan beskæres både sommer og vinter, men tidsrummet fra 1. juli til 15. september er klart at foretrække. Vel at mærke set ud fra træets trivsel. Sårfladerne heler nemlig langt hurtigere i vækstsæsonen end når træet er i vinterdvale, og dermed mindskes risikoen for svampeangreb. Desuden lader det til, at træet sætter færre vanris, når det beskæres om sommeren.

Træer, der beskæres om vinteren, sætter mange vanris

Personligt synes jeg, at det er svært at beskære et træ, der står med både blade og frugt. Jeg kan slet ikke overskue grenstrukturen … og hvad værre er: Tænk, hvis der gemmer sig en lille fuglerede et sted i træet. Selvom jeg ikke ligefrem kommer til at save den gren over, som reden hviler på, så risikerer jeg at fjerne løv og småkviste, som giver skygge og læ til reden eller skjuler den for sultne kragers blik.

Derfor foretrækker jeg at beskære om vinteren. Det vil sige, jeg ville faktisk allerhelst lade helt være med at svinge sav og ørnenæb, men for mange år siden troede jeg, at frugttræer SKULLE beskæres. Og når man først er begyndt at blande sig i træets vækst, fanger bordet ofte. Et beskåret træ kan blive helt kaotisk at se på, hvis det ikke kommer til frisøren i ny og næ. 

Pjerrot holder udkig

Ergo står januar i beskæringens tegn, og i dagens smukke solskinsvejr fik jeg nogenlunde styr på det lille Clara Frijs pæretræ inden mine tæer og fingre blev kolde og maven skreg efter varm kakao.

LAD NATUREN RÅDE


Nå hovsa, man bør for resten slet ikke beskære i frostvejr 😉 Med andre ord gør jeg alt det forkerte, og mange vil sikkert mene, at jeg ødelægger træerne på det groveste. Det har de fuldkommen ret i, men min have er heldigvis ikke anlagt med henblik på produktion eller selvforsyning men derimod med fokus på naturen.

Sådan en gren kan give enhver produktionsgartner mareridt, men set med naturens øjne er grenen helt perfekt

Naturen elsker syge træer med hule stammer og mosdækkede grene. Sådanne træer giver plads til et utal af små og større skabninger som lever i hyggelig sameksistens og fylder haven med liv og glade dage. Naturens mål er aldrig produktivitet med derimod mangfoldighed.

Så derfor fortsætter jeg med at beskære æble- og pæretræerne om vinteren. I sol og frost mens fuglene kvidrer i havens buske og pindsvinet sover trygt bag hækken, hvor jeg år efter år samler de afskårne grene til gavn for naturen.

Og sådan kan vi jo hver især vælge at passe vores have på den facon, som giver os den største glæde 💗

Musvittens redehul i det gamle æbletræ

STORT PS:

Det er godt at tale med andre. Fortælle, hvad man går og tumler med … og lytte til andres tanker og erfaringer. Så begynder underbevidstheden at arbejde, og undertiden får man ligefrem en aha-opdagelse 👍

Sådan havde jeg det i går, da jeg havde skrevet om beskæring af frugttræer. Jeg har vist altid betragtet beskæring som et slags nødvendigt onde, og i min kvide har jeg forsøgt at forstyrre og skade naturen mindst muligt, selvom det ofte har været på bekostning af træernes trivsel.

Men pludselig, mens jeg læste en af kommentarerne til mit indlæg, gik det op for mig, at jeg er virkelig ked af at beskære. Jeg kan slet, slet ikke lide at file og save i de stakkels træer.

Så i dag tog jeg et grundigt kig på frugthaven og lagde arm med min indgroede overbevisning om, at når man først er begyndt at beskære, så er man ”nødt til” at fortsætte. NØDT TIL … hrrrmm … det lyder lidt ligesom ”skal”, ”bør”, ”forventes”, ”kræves” osv. Ikke sandt?


Det eneste, jeg bliver nødt til, er vel bare at acceptere træernes vækst og købe en stige 😉




VINTERGÆKKER OG ERANTIS

$
0
0
Har du været i haven og kigge efter tidlige forårsbebudere? Ja, måske har du ligefrem hilst på de første erantis og spæde vintergækker 😊

Så har du måske også undret dig over, at de små seje blomster kan klare både kulde, rimfrost og sne.

Men det er der skam en forklaring på: Saften i planternes blade er nemlig blandet godt op med sukkerstoffer, der først fryser ved meget lave temperaturer. Så man kan godt sige, at vintergækker og erantis har fået fyldt frostvæske på.



Jeg elsker det begyndende forfald. Lige præcis det tidspunkt, hvor haven går fra vækst og frodighed til fylde og væren i nuet. Når erantis breder sig fra bedene ud i græsset og vintergækkerne står i klynger så tætte som græstuer.



Men det er en hårfin balancegang. Før man får set sig om forsvinder nuet og forfaldet sætter ind med ukrudt og vildnis.

Netop nu – på milde vinterdage – er det godt at gå en tur i haven og tage noter. Hvad skal trimmes? Hvad skal deles? Hvad skal flyttes? Og hvad skal bare have lov til at brede sig helt naturligt💓




På nuværende tidspunkt holder bierne lav profil i deres stade, og humlebien ligger stadig i dvale. Men inden længe … på en lun og solrig martsdag … summer et par forårstummelumske bestøvere pludselig i haven. 
De er både trætte og sultne ovenpå vinteren, og så er det jo dejligt at kunne tilbyde dem lidt føde. 

Erantis er fyldt med proteinrig pollen, mens vintergækkerne byder på energiholdig nektar.

Så hvis du holder af (humle)bier og gerne vil have mange flittige bestøvere i din have, så lad endelig de hvide og gule forårsblomster brede sig mellem buske, langs hækken og i græsplænen.

De glade gule erantis er fyldt med proteinrig pollen

Ifølge et gammelt sagn blev vintergækken skabt, da Adam og Eva forlod Paradiset.
I véd, det var dengang Eva havde spist det famøse æble og endda lokket sin husbond med på galajen …tsk, tsk, tsk 😉

Udenfor Edens Have var der mørkt og koldt, og Eva blev så ked af det, at hun satte sig på jorden og græd.

Det kunne de små engle slet ikke klare at høre på, så en af dem fangede et snefnug på sin hånd og pustede på det, så det blev til en vanddråbe. Dråben faldt til jorden … og en hvid blomst voksede frem. Vintergækken var skabt, og Eva tørrede sine øjne og fattede håb.

På samme måde fatter jeg håb hvert eneste år, når de første vintergækker titter frem 💓



Hvis du allerede har vintergækker i haven, er det forholdsvis hurtigt at få endnu flere. Og hvis du ikke har nogen, så kender du sikkert en haveglad person, som du kan tigge et lille bundt vintergækker af.

Du kan dele vintergækkerne i hele deres vækstperiode. Altså lige fra de titter frem til de visner ned.
Når du har gravet et bundt vintergækker op, kan du såmænd også putte dem i en potte og nyde dem indenfor i et køligt rum et par dage, inden du planter dem ud i haven. Bare sørg for, at løgene hverken tørrer ud eller sopper i vand, mens de opholder sig indendøre.






Det tager derimod lidt tid, ja faktisk flere år, at få et helt tæppe af erantis i haven. De små gule forårsbebudere formerer sig nemlig primært via frøspredning, og det tager 3 år, før frøplanterne begynder at blomstre.

Hvis du drømmer om mange erantis i haven, så lad endelig hakkejern og lugeklo blive i haveskuret, så de unge planter kan få fred og ro til at udvikle sig.





Kært barn har som bekendt mange navne, så vintergækkerne må siges at være højt elskede 💓

I gamle dage kaldte man dem for blidesliljer. Det var dengang februar måned hed Blidemåned, og de hvide gækker blomstrer jo netop i februar. 

Siden blev månedens navn ændret og det samme gjorde blomstens, så den nu hed februarlilje, martslilje eller martsblomst. Desuden blev den kaldt for snebryder, sneklokke, hvidklokke, snegæk – og sågar sommergæk eller sommernar.

Nu om stunder er vi vist alle enige om, at den smukke blomst hedder vintergæk. Vintergæk, vintergæk, vinter gå nu væk 😉




FLISEPEST PÅ TERRASSEN

$
0
0
Flisepest … jamen, altså helt ærligt, hvad er problemet? Er I klar over, hvor dyre mønstrede fliser er???

Sådan ser min terrasse ud her i februar

Nå, spøg til side. Jeg vil såmænd bare gerne slå et lille slag for, at vi bruger mindre kemi i haven. Selvom algerens betragtes som et miljøvenligt og bæredygtigt produkt, så har tiden jo ofte vist, at ting, som vi troede var uskadelige, slet ikke var det.

Hvad ville der mon ske, hvis vi mennesker lærte at ”styre” vores behov for at ”styre” naturen💚



Jeg har i øvrigt også trappepest. Og masser af mos mellem fliserne … til gengæld har jeg ikke haft besøg af én eneste myre i årtier.


Det er da tankevækkende, ikke sandt?


Lykken er en åben dør  ... og et par lune sokker 💚

Hvad er det nu med den sommerfuglebusk

$
0
0
Sommerfuglebusken er pragtfuld – og til stor glæde for både os og de vokse sommerfugle. Sommerfuglenes larver kan derimod ikke bruge den til noget som helst. Tværtimod! Når den forvilder sig ud i naturen kan den ligefrem udkonkurrere planter, som nogle sommerfuglelarver er afhængige af.

Derfor betragtes sommerfuglebusken som en invasiv og uønsket art i naturen.

2 år gammel selvsået sommerfuglebusk


Jamen, tænker man, - så må vi da bare holde busken indenfor hækken. Men det er slet ikke så let. Den smukke busk kan nemlig danne 3 millioner frø om året … og frøene spredes bla med vinden.


Som haveejere kan vi forebygge uønsket spredning ved at klippe de visne blomster af, inden frøstandene modner. Det forlænger i øvrigt blomstringen til glæde for både os og de voksne sommerfugle :-)

Nældens takvinge på sommerfuglebusk


Læs mere om havens smukke sommerfugle ... klik her


FUGLEKASSER I HAVEN

$
0
0
De kloge fastholder jo, at det bliver KOLDT og meget vinterligt den næste ugestid, men for få dage siden sang solsorten, og musvitten var på forårskåd boligjagt.


Musvitter foretrækker indflytningsklare lejligheder. Ja, det gør alle mejser og småspurve … akkurat ligesom vi mennesker 😉 Som regel er det kun stæren, der har kræfter og energi til at muge ud i den tidligere ejers sengehalm.

Forårsrengøring i havens fuglekasser


Hvis du ikke allerede har renset havens redekasser, er det altså ved at være på tide. Fjern alt ”løsøre” og gør kassen ren indvendigt og udvendigt. Nogle fugleelskere vælger ligefrem at skolde kasserne, så lopper og andet pak er helt elimineret.

Skovspurvene har åbenbart aldrig hørt om korrekte mål på fuglekasser 😄💚

Skal man tro de hardcore fuglenørder, er det desuden vigtigt, at redekassen er lidt utæt i samlingerne. Diverse parasitter og blodsugere bryder sig nemlig ikke om lys og træk.


Har du planer om at bygge et par redekasser til havens hulrugende fugle, kan du altså roligt glemme alt om akkuratesse og præcise mål. 
Med andre ord kan både børn og folk med 10 tommelfingre bygge en fuglekasse, der vil vække lykke hos havens fugle 💚




PLANTER TIL SOMMERFUGLEHAVEN

$
0
0
Når du skal vælge nye træer til haven, så tænk på, at pil, eg og birk er foderplanter for op til 100 forskellige sommerfugles og natsværmeres larver, mens frugttræer kun byder på føde til ganske enkelte larve-arter.

Måneplet - larve

Til gengæld er blomstrende frugttræer jo en fantastisk fødekilde for bier og humlebier, så jo større variation, der er i haven, jo mere liv vil der også være i den :-)

Æbletræets blomster er noget af det smukkeste 💚

Sommerfugle elsker også blomstrende krydderurter – og krydderurter er nemme at dyrke i krukker og på altanen.

Timian, merian, salvie, oregano, citronmelisse og diverse mynter er vældig populære, og hvis du har plads til at lade persille, dild og purløg gå i blomst, vil sommerfugle og bier også sætte pris på det.

Admiralen holder pause på et ærteblad med udsigt til blomstrende dild


Forårsfornemmelser og sommerfugle

$
0
0

På solrige dage her sidst på vinteren flakser der undertiden en fortumlet sommerfugl rundt i kældervinduet eller i en lysstribe i udhuset.

Dagpåfugleøje på rød solhat

Det er nældens takvinge eller den smukke dagpåfugleøje, som har overvintret indendørs. Nu tror sommerfuglen, at det er forår, men det er alt for tidligt at lukke den ud.

Giv den i stedet lidt findelt æble eller overskårne vindruer, så den kan slukke sin sult og tørst … og flyt den forsigtigt hen til et mørkere og mere køligt sted, hvor den kan snuppe sig et par uger mere på øjet.

Men husk endelig at lukke den ud, når foråret for alvor melder sig 💗

Ved du iøvrigt, at Nældens Takvinge er kåret som Danmarks nationalsommerfugl


Nældens takvinge

Nældens takvinge hører til de mest almindelige sommerfugle i vore haver, og hvis vi lader en klynge brændenælder stå, så vil den sikkert lægge æg på dem. Dens larver lever udelukkende af brændenældeblade.

Og til efteråret, når dagene bliver korte og nætterne kolde, søger de unge sommerfugle ind i udhuse og kældre samt på lofter for at gå i vinterhi. Ringen er sluttet 😊




FORSPIRING AF KARTOFLER

$
0
0

Det tager en god månedstid for læggekartoflerne at udvikle kraftige spirer, så hvis du drømmer om at kunne spise egne kartofler til grundlovsdag, skal kartoflerne i jorden sidst i marts.

Har du har svært ved at huske, om læggekartofler skal sættes til spiring i et mørkt eller lyst rum, så tænk på, at spirerne bliver til blade - og blade vil jo gerne have lys.

Læggekartofler, der står lyst, får korte og grønne spirer. Læggekartofler, der står mørkt, får lange og hvidgule spirer. Blade er grønne. Rødder er hvidgule.

Ergo skal kartoflerne stå lyst 👍👍



Når vi forspirer kartofler er det ikke kun for at få så tidligt et udbytte som muligt. Det er også for at forebygge sygdomme i afgrøden.

Jo kortere tid kartoflerne ligger i jorden, jo mindre er risikoen nemlig for, at de bliver angrebet af virus.

Hvis du både forspirer kartoflerne en måneds tid og vælger en tidlig sort, som høstes først på sommeren, kan du dyrke kartofler det samme sted flere år i træk.



Der findes mange tidlige og gode sorter. Fx Borwina, Friesländer, Solist, Bintje, Revelino, Hamlet, Primula, Gala og Blå Kongo.

Min egen favorit er Hamlet, som både kan høstes tidligt og ligge længe i jorden. Som regel tager jeg de sidste op i oktober.




Må gerne deles 💚


TALLERKENSMÆKKER PÅ MENUEN

$
0
0

Har du kontakt til en børnehave eller en skole? Eller arbejder du et sted, hvor der arealer, som bare er lagt ud med græs?

Så prøv at foreslå, at I laver et sommerfuglebed. Det kan gøres rimelig nemt ved at fræse et stykke jord og så en blanding af etårige bi-venlige blomster samt kål og tallerkensmækker til sommerfuglelarverne.

Lad blot haven passe sig selv i sommerens løb. Skulle der dukke lidt ukrudt op, så vil sommerfuglene såmænd bare blive ekstra fornøjede.

Tidselsommerfugl på zinnia/frøkenhat

Tallerkensmækker - som også kaldes for blomsterkarse - er utrolig lette at dyrke og vækker altid lykke hos børn :-)

Det er også en lykke at have dem i haven - og de trives stort set alle steder, bare der ikke er for mørkt.

Tallerkensmækker i frugthaven

Så hvis du har en bar plet i haven eller mangler lidt bunddække rundt om frugttræerne, er det nu du skal have fat i en pose frø og forspire de nemme blomster.

Nå ja, selvfølgelig kan du også vente med at så tallerkensmækkerne til foråret og varmen sender nattefrost og kulde til Langtbortistan ;-) De skal skam nok spire og gro. De kommer bare lidt senere i gang.

PS: Det er i øvrigt ikke kun sommerfuglenes larver, der kan spise tallerkensmækker. Både blomst og blade kan sagtens bruges i salatskålen. Bladene bør dog snittes fint og bruges med måde, da de smager skarpt af karse. Blomsten er derimod mild og dejlig.





ROSER OG SOMMERFUGLE

$
0
0

Roser er ikke det store hit hos sommerfuglene. De fleste sorter byder på alt for lidt nektar. 

Til gengæld er lavendler, katteurt, hvid fredløs, storkenæb og pileurt populære hos sommerfuglene og de fungerer fint i selskab med roser. Så der er altså plads til både rosenglæder og kærlighed til sommerfugle i haven.

Engrandøje på hvid fredløs

Vi mennesker elsker jo store og fyldte blomsterhoveder, men set med bier, sommerfugle og humlebiers øjne er den slags ofte værdiløse. Mange af de forædlede roser, dahlia og hortensiaer er nærmest umulige at finde nektar i. Ja, enkelte er ligefrem helt sterile.

Hvis du vil have mere flagren og summen i haven, så vælg roser, georginer og hortensia med åben midte … eller skal vi kalde det en god landingsplads til bier og sommerfugle.


På fotoet ses forskellen på enkelt og fyldt rose tydeligt … ingen tvivl om, hvor det er lettest at komme til maden 👍💚

Rosen til venstre er i øvrigt en selvsået sag fra min have - og den ufremkommelige skønhed til højre er Pascali.


Sommerfugle elsker varme og ukrudt

$
0
0

Vi elsker sommerfuglene, men tidsler og brændenælder er sjældent velkomne i vore haver.

Det er rigtig ærgerligt, for sommerfuglene skal jo være larver, før de kan flyve. Og rigtig mange sommerfuglelarver er vilde med brændenælder og tidsler.

Hvis du vil være med til at hjælpe og bevare vore skønne sommerfugle, så lav et lille ukrudtsbed et diskret men solvarmt sted i haven 💚

Humlebier og svirrefluer er også glade for den smukke tidselblomst

 Hvis du slet ikke kan forlige dig med ukrudt i haven, så kan du i stedet lave et ukrudtsfrit men lidt anderledes et-årigt sommerfuglebed bestående af boghvede, morgenfrue, hjulkrone, dild, slangehoved, grønkål, solsikker, mamelukærme, fennikel, tallerkensmækker og kornblomster. 


Sådant et bed byder på guf til både larver og voksne sommerfugle

Dild og hjulkrone klæder hinanden og passer også fint i køkkenhaven

Husk også, at sommerfugle elsker at sidde på en solvarm marksten. Det er nu engang deres måde at lade ”batterierne” op på.

Så hvis du har sten i haven, kan du jo plante nogle sommerfugleblomster i nærheden af den 💚

På fotoet er det dog ikke en sten men en varm husmur, der danner baggrund for kæmpejernurt og prydgræs



Med ønsket om en rigtig skøn påske til jer alle 💚



EFTERÅRSGLÆDER

$
0
0

Åh, jeg elsker denne tid på året. Elsker farvespillet. Elsker stemningen af blidt forfald. Elsker lyden af fuglestemmer og rødhalsens smukke sang. Og elsker at traske rundt i blade. Bare ærgerligt, at det varer så længe, før der kommer nye blade på træerne. For min skyld kunne vi sagtens springe vinteren over og smutte direkte til foråret.



Jo kortere og køligere dagene bliver, jo mere aktiv bliver jeg i haven. Nok mest af nød, for det er simpelthen for koldt at sidde stille ret længe ad gangen ;-) Desuden er tæppet på bænken en smule vådt.


Men der er heldigvis rigeligt at rive i. I dag har jeg hevet skvalderkål op i rå mængder, flyttet selvsåede forglemmigej, hevet skvalderkål op i rå mængder, fjernet mumier fra frugttræerne, der er slemt angrebet af gul monilia, hevet skvalderkål op i rå mængder … og snuppet en lille rumpevåd hyggestund på bænken, inden jeg hev mere skvalderkål op. Så nu er jeg næsten halvvejs gennem staudebedet, hvor de smukke høstanemoner stadig lyser op.




EN NY BEGYNDELSE

$
0
0

Dagen er tiltaget med 4 minutter. Jamen, det er jo lige før, man får forårsfornemmelser og lyst til at så ærter 😃


Jeg elsker ærter, men de senere år har de virkelig drillet mig med dårlig spiring og beskedent udbytte, selvom jeg har rykket rundt og vekslet omhyggeligt mellem diverse afgrøder, så der var 3 år mellem ærterne.

Men fornylig læste jeg, at ærter kræver et 6-årigt sædskifte for at holde sig sunde. De har med andre ord brug for masser af struktur, orden og system.

Det er egentlig ligesom mig selv. Jeg trives også bedst, når der er styr på tingene. Modsat ærterne har jeg bare det dér lille tvist af magelighed, der ofte lokker mig i rod og frodigt uføre, så køkkenhaven får lidt for meget tilfælles med et vildnis.

Sådan så køkkenhaven ud sidste år 😂

Nu skal det været slut. Haven må meget gerne være frodig og fyldt med natur, men det skal ikke være på bekostning af udbyttet. Så nu er de første 5 bede sat op, og de sidste par aftner har jeg siddet med næsen i en stak bøger og læst om vekseldrift og sædskifte, som også involverer en masse blomster til gavn for bierne.

Nu mangler jeg ”bare lige” at samle alle mine noter og lave en godt gennemtænkt plan for min nye køkkenhave, så er jeg klar. Nå ja, og så skal det selvfølgelig også liiige blive forår 😉





MARIE KONDO I HAVEN

$
0
0

I nogle haver føler man sig velkommen allerede ved havelågen – andre steder har man slet ikke lyst til at gå ind. Og så er der selvfølgelig alle de mange haver, hvor der er rart at være, men som alligevel ikke efterlader det store indtryk.

Velkommen 👍😊

Måske synes du, at det er ligegyldigt, om dine gæster er begejstrede for haven eller ej. Men … hvis andre ikke har vild lyst til at slå sig ned på terrassen eller gå en tur mellem træer, buske og blomster, så har du nok heller ikke selv. Og det er da et nummer for ærgerligt. Hvorfor dog have alt det bøvl med at slå græs, luge ukrudt og klippe hæk, hvis du ikke også bruger haven til en masse hyggelige ting.

Skab en dejlig oase


Det er faktisk temmelig let at skabe en skøn oase, hvor hele familien samt venner og bekendte vil nyde at opholde sig. Det handler egentlig bare om at følge et par ganske enkle spilleregler.

Først og fremmest: RYD OP! Ikke bare i alt det, der flyder rundt om i haven, men også i alle de skravlede planter, som mistrives.

Og hej! Her må jeg hellere skynde mig at tilføje, at når jeg taler om rod, så tænker jeg på plastiklegetøj, murbrokker fra tidligere ombygninger, gamle havemøbler, kasserede urtepotter osv, som har det med at samle sig på sære steder i haven. Grenbunker, kvas og ukrudtshjørner er derimod ikke rod. Det er små tiltrængte biotoper for naturen 💓💓💓 

For mange krukker kan ganske vist skabe visuelt rod.
Men generelt er krukker geniale. Fx når en grim varmepumpe skal skjules
Hvis du følger lidt med på Netflix, så har du sikkert set Marie Kondo og hørt en hel del om, at ting skal give glæde. Det skal planter og haven også. Og sunde planter, der trives, giver generelt mere glæde end skravlede planter, der mistrives.

Jeg vil dog vove at gå lidt på kompromis med Marie Kondos principper. For selvom en sund og kraftig plante ikke står på din top 10-liste over yndlingsblomster og buske, bør du beholde den. Den er nemlig med til at gøre haven frodig. Og frodighed er første skridt på vejen til en hyggelig have. Desuden er det nemt at passe en plante, som er sund og rask og i god vækst. Den kræver ikke ekstra vand og gødning i tide og utide – og i løbet af et par år kan den faktisk dække et ganske pænt areal, som du så slipper for at skulle luge.

Hvis planten er lidt for ordinær efter din smag, kan du jo sætte en smuk blomst eller andet blikfang foran den. Ligesom jeg har sat en smuk klatrerose sammen med en vild kaprifolie, der dækker mit flethegn. Flethegnet er grimt men praktisk. Kaprifolien er frodig men lidt småkedelig, bortset fra blomstringsperioden, hvor den dufter underskønt. Men takket være den lyserøde rose, som jeg elsker højt, oser stedet pludselig af romantik og skønhed det meste af sommeren.





Viewing all 82 articles
Browse latest View live