Inges Havetips

Så gled jeg klumpedumpe på rumpen i den glatte indkørsel og sidder nu med hævet ben og kigger ud på den hvide have.

De stedsegrønne buske, som ellers er plantet for at gøre haven grøn og smuk i årets mørke måneder, ligner store snedriver. De burde egentlig stå med glitrende julelys og hygge gevaldigt, men jeg nåede ikke at pynte dem, inden jeg faldt – men pyt med det. Lysene ville jo alligevel ikke kunne ses under al sneen.

Af og til lander et par musvitter eller en lille rødhals på de snetunge grene. Søgende lægger de hovedet på skrå, titter ind under bladene, får et par snefnug i nakken og ryster opgivende på vingerne. Hvorpå de letter og flyver hen til havens foderbræt. Det er trods alt lettere at spise sig mæt i solsikkekerner og jordnødder end at lede efter småkryb i buskene.

Jeg har ondt af de vilde fugle. Selvom vi fodrer på højtryk, så er vinteren en kold og barsk tid for dem – og da især når naturens eget spisekammer er dækket af sne.

Til foråret vil jeg plante nogle træer og buske, som virkelig er til gavn og glæde for fuglene om vinteren. Frugterne skal altså modne sent og helst blive hængende rigtig længe på grenene, så de er lette at få fat i, selvom sneen hober sig op. For hvad nytter det dog, at alle de lækre rønnebær nærmest hang i lag på træerne, når de for længst er faldet ned og nu ligger begravet under 20 cm sne.

De fine små frugter på sargentsæbler samt mange paradisæbler er flinke til at at blive hængende til langt ud på vinteren. Vildæbler og madæbler - bla Belle de Boskoop - er også godt forankret til grenene, og buske som ildtorn, havtorn, slåen, snebær og liguster holder ligeledes pænt på deres bær. Det er måske ikke fuglenes foretrukne livretter, men i mangel af bedre glider det jo ned. Det er ligesom med os mennesker – æbleskiver og glögg er generelt i højere kurs end en gammeldags fedtemad på rugbrød. Men sidstnævnte holder da sulten fra døren!

Måske skal jeg også vænne mig til at lade havens smukke roser sætte hyben. Ligesom så mange andre haveejere har jeg jo for vane at klippe roserne af, lige så snart de visner. Så dukker der nemlig hurtigt nye knopper op, og i heldigste fald kan roserne blomstre til langt ind i december.

Men i en vinter som denne ville det unægtelig se smukkere ud med røde hyben derude i rosenbedet end forfrosne kronblade. Det kan jeg jo tydeligt se i det ”vilde” hjørne, hvor der vokser et par hunderoser. De sørger både for, at haven er julepyntet, og vækker samtidig lykke hos grønirisker og musvitter.

Det er dog ikke alle fugle, der er lige vilde med bær. De smukke stillitser foretrækker faktisk frø fra stauder som knopurt og kartebolle, og siskener og finker flokkes fornøjet i birketræer og graner for at lede efter frø, mens dompappen snupper et par af syrenens knopper til frokost. – Der er med andre ord masser af muligheder for at hjælpe vores vingede venner gennem vinteren på helt naturlig vis.

Ønsker jer alle en dejlig adventstid
Inge

Du kan dele indlægget med dine venner via disse ikoner

Jeg ved jo godt, at man kommer længst ved at være positiv, nyde livets lyse sider og fokusere på de små glæder. Så derfor prøver jeg at vende det blinde øje til snedriverne og koncentrere mig om de smukke fugle derude på foderbrættet.

I øjeblikket nyder jeg især de tykmavede dompapper, farvestrålende stillitser og velklædte kvækerfinker.

Dompapper og kvækerfinker er glade for solsikkekerner og hampefrø, så jeg har købt et par sække af hver slags. Det lyder måske som vild luksus, men jo større portioner man køber, jo lavere er kiloprisen. Så det kan godt betale sig at snuppe 20 kg ad gangen i stedet for at købe de små poser i supermarkedet.

Jeg er så heldig, at Køge Korn har en filial her i byen, men hvis du mangler et godt sted at købe fuglefrø i større portioner, kan jeg varmt anbefale Dyrenes No 1. De har en stor webshop med masser af lækkerier til de vilde fugle. ( højreklik og åbn webshop i nyt vindue ) Du kan også bestille fuglekræs hos Vivara ( højreklik og åbn i nyt vindue )

Fuglebolde og fedtkugler er generelt vældig populære – både hos fugle og mennesker. Det ser så sødt ud, når blåmejser og musvitter gynger i de ophængte net, og hvis du køber en ordentlig kvalitet, har fuglene også stor gavn af det fedtholdige foder. I år er jeg dog gået over til udelukkende at fodre med hirsefrø, hampefrø, solsikkefrø, havre og jordnødder, og der er mindst lige så mange og forskellige fugle i haven, som der altid har været.

Selv de flotte stillitser, som ellers kan være svære at lokke til, flokkes i foderhuset. De guffer primært løs af hirsefrøene, som skovspurvene og bogfinkerne også er vilde med.

Hampefrøene ender i maven på dompapper og kvækerfinker, og solsikkerne ædes af musvitter, blåmejser og grønirisker. Det er sjovt at studere sidstnævnte, når de nærmest går i trance, mens de kværner det ene store, olieholdige frø efter det andet. De forstår virkelig at spise igennem!

Jordnødderne vækker lykke hos mejser og musvitter, for slet ikke at tale om flagspætten. Den kommer på besøg flere gange om dagen, og jeg har den mistænkt for at gemme små nødde-depoter rundt om i haven.

Jeg har haft lidt spekulationer mht solsortene. Dem har jeg en del af, og de elsker jo æbler. Men selv den største pose rækker som en skrædder et vist sted og resulterer desuden i snesevis af ”æblegrøds-klatter” overalt i haven OG på vinduerne. Til min store glæde har jeg dog opdaget, at solsortene er vældig tilfredse med hirsefrø og havre. En af dem har ligefrem udnævnt sig selv til konge af fuglehuset. Han viger dog lynhurtigt pladsen, når madam Solsort lægger vejen forbi. Respekt er en god ting ;-)

Med ønsket om et dejligt, blomstrende og frodigt nytår
Inge

Du kan dele indlægget her :

Så gik december med snedriver og knæskade – og januar forsvandt i influenza og computerbøvl. Det er den slags modgang, som spirituelle mennesker kalder for sammenbrud før gennembrud, og måske har de ret. For nu er glæden, energien og forårsblomsterne jo begyndt at pible frem overalt, og pludselig er livet fyldt med løfter.

Jeg elsker at pusle i haven på denne årstid. Der er ikke ret meget at lave, og hver lille forandring sker stille og roligt. Der er tid til at følge med i alle detaljerne og nyde hvert eneste fremskridt.

Om en månedstid begynder alt at gå så stærkt, men her i februar kan jeg nå at hilse på hver enkelt blomst. Måske er det derfor, jeg holder så meget af de små ukuelige erantis. Hvert år følger jeg dem jo intenst fra det første glimt af de bøjede men kraftfulde nakker, der dukker op af den frosne jord.

Mit staudebed er fyldt med erantis, og i sidste uge hyggede jeg mig med at fjerne staudetoppene, så alle de små gule knopper kan få lys og luft.

Mange stauder har ganske vist bedst af at beholde toppen hele vinteren. Den fungerer jo som en beskyttende dyne mod frost og kulde. Så derfor har jeg kun robuste stauder, som ikke tager skade af at miste den lune dyne midt om vinteren. Det er blandt andet storkenæb, tidselkugle, løvefod, skt hansurt, haveiris, sporebaldrian, pæoner, gyldenris og asters.

Samtidig med at jeg fjerner staudetoppene, snupper jeg også lidt ukrudt og græs, som har forvildet sig ind i bedet.

Når jeg luger, bruger jeg udelukkende ”klør 5”. Muldjord er nemlig fyldt med millioner af ukrudtsfrø, der ligger i dvale, og når man hakker, skuffer, river eller roder i jorden på anden vis, vågner en del af frøene og begynder at spire. Det sker ikke, når man håndluger. Desuden er det lettere at få alle rødderne op ved at trække i ukrudtet fremfor at hakke det over.

Det er så hyggeligt at gå og nusse i haven, og i år har jeg endda selskab af en nysgerrig medhjælper :-) Lille Iglo er bare 5 måneder, og hvis jeg bliver lidt for målrettet i mit arbejde, skal han nok minde mig om, at livet er en leg. Lad nu den rosensaks ligge, insisterer han, og sådan en opfordring kan jeg da ikke afslå.

Så rosensaks og stauder må vente, mens jeg følger efter Iglo ned i baghaven, hvor de smukke påskeklokker står på spring. Åh, de må nydes i al deres spinkle sarthed. Så forunderligt fine og næsten gennemsigtige. Ganske som ægte prinsesser bør være. Men samtidig bomstærke og hårdføre nok til at klare den kulde, som truer lige om hjørnet.

Det får mig endnu engang til at tænke på de kloge ord om sammenbrud før gennembrud – og livets evige vekslen mellem modgang og medgang. Næste gang sygdom og besvær holder mig nede, vil jeg huske de sarte påskeklokkers styrke og glæde mig, til solen atter skinner.

Mange spæde forårshilsner
Inge

Fornylig spurgte en af mine venner mig om, hvilke roser hun skulle plante i sin have. Jeg må desværre indrømme, at jeg blev hende svar skyldig.

Dronning Margrethe

Der findes ufattelig mange vidunderlige roser, og der kommer hele tiden nye til. Der er høje og lave roser. Buskede roser, storblomstrede roser, slyngroser, buketroser, vilde roser, engelske roser, miniroser, historiske roser. Nogle dufter, mange remonterer, flertallet stikker og river!

Og så er der farverne. Selv det trænede øje kan have svært ved at se forskel på de fine nuancer, og desuden er der jo forskel på øjnene, der ser. Vi opfatter som bekendt ikke farver helt ens.

Undertiden ændrer rosen også kulør. Da jeg i sin tid plantede den skønt duftende Prinsesse Alexandra, lyste hun nærmest violet. I dag er hun blot almindelig pink – men selvfølgelig også kun grevinde. Sådan kan både roser og kærligheden overraske.

Prinsesse Alexandra

Dybest set afhænger succes med roser i langt højere grad af jordbund, voksested og pasning end af sorter, arter og slægter. Selv den smukkeste og mest omhyggeligt udvalgte rose vil mistrives, hvis den ikke får rigeligt med sol, gødning og vand - samt masser af kærlighed.

Derfor gav jeg min ven et svar, som hun vist ikke blev særlig begejstret for. Jeg foreslog hende at vælge med hjertet!

Pernille Poulsen og og ukendt ridder

Når jeg tøver med at anbefale en rose, så handler det nemlig om kærlighed. Roser er og bliver nogle krævende og lunefulde skabninger, som skal vandes, gødes og pusles om i tide og utide – og så stikker de bare som tak. Hvis man ikke elsker dem højt, så gider man simpelthen ikke finde sig i deres nykker år efter år efter år. Og så ender selv det smukkest anlagte og omhyggeligt planlagte rosenbed som en samling strittende grene med alt for få og små blomster.

Friesia

At være ny rosendyrker kan næsten sammenlignes med at være teenager. Der er godt at lytte lidt til fars og mors (læs eksperternes) råd - men man slipper nu sjældent for at kysse nogle stykker i sin søgen efter den bedste.

I kærlighedslivet ender vi forhåbentlig med at finde den eneste ene. I rosenbedet er det derimod godt at have et vist udvalg. Der er nemlig intet, der varer evigt, og roser har det med at bukke under for frost og kulde. Er der 5 ens roser i bedet, kan det være svært at sætte en ny ind i flokken. Er der derimod 5 forskellige, kan en ny ligefrem gøre bedet smukkere.

Schneewittchen

Og sagen er jo, at vi kan elske på mange måder. Tilsammen danner vores ægtefælle, børn, venner, søskende og forældre en spraglet skare, der fylder os med glæde. Sådan synes jeg også, at et dejligt og personligt rosenbed skal være.

Måske er du ikke enig? I så fald er der en række link under nedenstående foto. Så kan du jo gå opdagelse og hvem ved – måske forelsker du dig eller finder et par gode venner på vejen :-)

Held og lykke
Inge

Mit rosenbed

OBS:
Højreklik på linket og åbn i nyt vindue - ellers er det svært at finde tilbage :-)
Rosen-eksperten
Gode råd
Sådan dyrker du roser på sandjord
Næsten alt, hvad der er værd at vide om roser
Lidt hygge
Storblomstrede roser - mest for nørder
Rosenguiden

Goldmarie

Så fandt jeg endnu en gang mig selv foran et kæmpestort stativ med alskens fristende frøposer – og før jeg fik set mig om, forsvandt både fornuft og indkøbsseddel som dug for solen.

Jeg sværger! Frøposerne tog simpelthen hovedspring ned i indkøbskurven, inden jeg kunne nå at stoppe dem. Og så lå de ellers der og så forførende op på mig: Vi er SÅ fulde af glæder og overraskelser!

Selvfølgelig kunne jeg have protesteret og sat de tyndeste og dyreste frøposer pænt tilbage på deres respektive pladser i stativet, men indvendigt hvinede jeg jo af frydefuld begejstring over de spændende sager, der lovede guld og grønne skove. Og udvendig lignede jeg en kat, der havde slikket fløde.

Solhat – den håber jeg stadig på

Min forstand og min erfaring fortæller mig hårdnakket, at der er en hel del frø, som aldrig spirer hos mig. Solhat og inkaliljer nægter fx konsekvent at bo i min have, og frø, der både kræver speciel såmuld, ekstra beskyttet placering, omprikling og grænseløs tålmodighed mislykkes altid for mig. Jeg véd det, men alligevel kan jeg ikke lade være med at prøve igen og igen.

Inkalilje – den har jeg opgivet

Af og til spekulerer jeg på, om vi mennesker simpelthen er født med en systemfejl, der gang på gang lokker os til at vælge den sikre fiasko fremfor den åbenlyse og lette succes.

Jeg er jo ikke alene om at falde for farvestrålende frøposer, der er fulde af urealistiske løfter. Og jeg er garanteret heller ikke den eneste, der bliver fristet af håbløse udfordringer – såvel i haven som i rigtig mange andre af livets forhold.

Lægestokrose – den leder jeg efter

Men måske handler det bare om, at livet ikke skal være en kæde af forudsigelige og sikre valg. Der skal også være plads til drømme – og knuste håb. Det er jo netop dem, der får os til at juble dobbelt højt, når det utrolige og umulige af og til lykkes på trods af selv de laveste odds.

Så selvom det sikkert ender som et stort ukrudtsbed, vil jeg putte alle de vanskelige frø i jorden på et lunt sted, når det bliver rigtigt forår …. og så ellers glæde mig over radiserne, spinaten, salaten, morgenfruerne, ærterne og alle de andre robuste og driftssikre frø, som også hoppede ned i min indkøbskurv – vist nok i rigelige mængder :-)

Forårskåde hilsner
Inge

Til forår, når haven bli´r rigtig grøn

Sukker du også ved tanken om den kommende havesæson? Enten fordi du hader at luge og slå græs – eller fordi fysikken ikke rækker til at indfri drømmene om selvforsyning og overdådige staudebede. Så læs med

Jeg synes næsten, at jeg kan høre et omkvæd svinge gennem forårsluften – sådan nærmest som fjernt bølgebrus: ”Kun en tåbe frygter ikke haven … kun en tåbe frygter ikke haven …. kun en tåbe…”

Og det er lige før, jeg selv synger med på visen, for mit knæ gør knuder og har hverken lyst til at rode i køkkenhaven eller nusse om roser. Det vil bare sidde helt stille og hygge sig med fuglesangen.

Sargents æble blomstrer overdådigt

Heldigvis er hovedparten af min have indrettet til afslapning og driverliv. Jeg er den fødte livsnyder og har for vane at springe over, hvor gærdet er lavest. Eller – hvis jeg nu skal være helt ærligt, så kigger jeg mig gerne om efter en låge … og helst en, der står åben :-)

Derfor er der plantet rigtig mange buske i min have. De kræver nemlig ikke løbende vedligehold eller hyppig lugning. Og så er de billige i indkøb – i alt fald hvis de købes i bundter som barrodsplanter. Det er lige noget, der passer min mand!

Helt almindelige men skønne syrener

Syrener hører til de rigtig gode og smukke buske. De kan fås i forædlede og storblomstrende udgaver, der som regel står i potte på planteskolen og koster en pæn sjat – ja, jeg har sågar set opstammede eksemplarer til 800 kr!

Men syrener kan også købes i bundter á 10-25 stk og så er prisen en helt anden. Fra 5-20 kr afhængig af størrelse og farve

Den primære forskel på de billige barrodsplanter og de forædlede sager i potte er, at sidstnævnte sjældent sætter rodskud, mens de billige breder sig villigt til alle sider. Men det er kun en fordel, hvis drømmen er en (næsten) pasningsfri have. Takket være rodskuddene kvæler syrenerne nemlig selv ukrudtet – helt uden din hjælp.

Hæg egner sig bedst til større haver

Syrener er store buske ligesom hassel, hyld, tjørn og hæg. De er som skabt til rummelige villahaver og mægtige landbohaver. I den mindre parcelhushave kan det derimod knibe med pladsen – men så kan du selvfølgelig dele bundtet med naboerne og stamme buskene op som små træer.

Eller du kan plante buske, der bliver knapt så store. Der er jo rigeligt at vælge imellem: Sargents æble, surbær, snebær, kornel, uægte jasmin, forsytia, dunet gedeblad, havtorn og bærmispel. For slet ikke at tale om de mange spiræa-sorter og de små søde potentil og perikon. Eller lave, stedsegrønne benved, der er som skabt til at vokse under træer og opstammede buske.

Sådan en sti er en lise for sjælen

Plant buskene i en halvcirkel på græsplænen, så de skaber læ på terrassen og giver plads til en hyggelig græssti langs rundingen. Eller placer dem i et par nydelige firkanter, der vil tilføre haven ro og orden. Eller slå dig løs med kreative buer og organiske former, der danner intime kroge og private nicher.

Du kan roligt plante direkte i græsplænen og bagefter dække arealet mellem buskene til med gamle aviser samt et drys flis til pynt. Og så kan du ellers sætte hakkejernet på pension og se dig om efter en god siddeplads.

Hvis du kender nogen, der sukker over besværligt havearbejde, så vil jeg blive rigtig glad, hvis du sender denne artikel videre til dem. Bare klik på det lille ikon med kuverten eller M´et herunder – eller del linket på facebook. Det vil være så dejligt, hvis endnu flere opdager glæden ved havelivet :-)

Mange hilsner
Inge

Døm selv, om det er godt eller skidt – men vi kvinder er ofte nogle uforbederlige romantikere. Nå ja, det kan da godt være, at vi udadtil virker snusfornuftige – men mon ikke de fleste af os har en svaghed for bløde puder, tændte stearinlys …… og lyserøde staudebede.

Kæmpevalmuer, storkenæb og haveiris

På det seneste har flere havekvinder i alt fald efterlyst ideer til lyserøde, pink og rosa staudebede, så lur mig, om ikke der bor en lille prinsesse i mange af os.

For år tilbage anlagde jeg selv et større bed i lyserøde pasteller. Det er dog for længst blevet infiltreret af gule, blå og mørkerøde indslag og bærer ligesom mit hjem og mit hjerte præg af, at livet sjældent er en dans på lyserøde roser. Men det skal sandelig ikke forhindre mig i at give et par nemme forslag til romantisk stemning i såvel sol som skygge.

Kejserbusken, der allerede står i fuldt flor midt om vinteren, kan jo indlede blomstringssæsonen i bedet, der er placeret ved terrassen eller på en anden lun og solrig plads i haven. I marts får den selskab af lyslilla krokus og duftende hyacinter, og fra slutningen af april svajer lyserøde tulipaner i tæt kinddans.

I takt med at tulipanerne takker af, springer haveiris, valmuer, pæoner, storkenæb og lupiner ud. Afhængig af sort varierer nuancerne fra fræk pink til sart fersken, og der skal både held og vovemod til at blande hele paletten med succes. Så vælg dem, du synes bedst om. Og brug evt den lille bakkestjerne som munter bund i bedet.

Lupiner

Efterhånden som højsommer bliver til høst tager hestemynte, kattehale, purpursolhat og stjerneskærm over. Bland som du har lyst – og put gerne et par små lyserøde potentil ind i flokken. De blomstrer så dejligt længe og passer fint sammen med skt hansurt og asters, der er som skabt til at slutte ballet i det solrige staudebed.

Skt hansurt sammen med sentblomstrende storkenæb

I den skyggefulde del af haven er påskeklokkerne selvskrevne. I milde vintre kan de begynde at blomstre allerede i februar, og selvom de falmer efterhånden som solen stiger, kan de være smukke til langt hen i maj, når kæmpestenbræk for længst har taget over sammen med akelejer, der hurtigt får selskab af hjerteblomst, porcelænsblomst og de uundværlige storkenæb, der findes i et utal af højder og farver og kan vokse overalt i haven. Hvis de bliver klippet ned, inden de går i frø, vil de blomstre igen sidst på sommeren.

Silkepæon

Silkepæoner blomstrer flottest i fuld sol, men de kan sagtens trives i let skygge, og her vil de enkelte blomster holde lidt længere. Så brug dem endelig i rigt mål og nyd dem sammen med førnævnte storkenæb og ranke akelejer, der sår sig villigt og dukker op på nye, overraskende steder. Det er den slags naturligt kaos, der passer så perfekt sammen med romantik, der jo også kan være svær at styre!

Høstanemoner findes i flere varianter og farver

Astilbe og høstanemoner trives også i let skygge, men ellers kan der godt blive lidt ”stille” i bedet sidst på sommeren. Men sådan går det jo tit med kærligheden, der afløser forårets romantiske leg. Plant lidt hosta og bregner i bedet og glæd dig over deres grønne trofasthed.

Ønsker jer alle en skøn påske
Inge

Påskeklokke

Vinteren har været hård ved min have, og for andet år i træk har jeg med blødende hjerte gravet døde sommerfuglebuske op. Så nu bliver en del af dem erstattet med noget mere holdbart og robust.

Dagpåfugleøje på sommerfuglebusk

I de milde vintre, som vi havde for nogle år siden, begyndte sommerfuglebuskene ellers at så sig selv, så jeg til sidst havde en hel hæk fyldt med frydefuld, farvestrålende og flagrende skønhed. Her var admiraler, takvinger og dagpåfugleøjer i rigt mål.

Nu har buskene så tabt kampen til Kong Frost, og i stedet er jeg ved at plante en spiræahæk. Men hold da op, hvor har jeg fået mange undrende kommentarer om mit valg. Det virker nærmest, som om de små spiræabuske har laveste have-rang og status. Sådan lidt ligesom liguster og berberis.

Spiræa – jamen, den er da sød!

Jeg vover nu alligevel at betragte spiræa som søde, nemme og pæne hækplanter. De er tætte og dækker jorden godt, så man slipper for at luge i tide og utide. De blomstrer længe og massivt. De er hårdføre og skal ikke klippes – nå ja, okay, muligvis skæres ned med 5-7 års mellemrum. Men det kan jo gøres om vinteren, når der ikke er så meget andet at lave i haven, og frisk luft og motion er som bekendt sundt året rundt!

Men bedst af alt, så er sommerfugle og bier glade for spiræa. Det er de i øvrigt også for liguster og berberis! Og for tjørn, pil, rød kornel, tørst, kvalkved og snebær samt stauder og sommerblomster som gyldenris, tidselkugle, røllike, sporebaldrian, hjortetrøst, pileurt, kongelys, kartebolle, slangehoved, solsikke, judaspenge, honningurt og tagetes. Kort sagt mange af de planter, som er virkelig lette at dyrke.

Humlebier er også glade for tidselkuglen

Men sig mig engang – hvornår har du sidst hørt en haveentusiast fortælle med stolthed i stemmen, at han/hun har plantet en række tagetes eller en almindelig hvidtjørn i haven?

Andre planter som rododendron, roser, græsser, valnød, magnolia og syrisk rose bliver derimod jævnligt omtalt som havens pryd. Ironisk nok har selvsamme planter en beskeden værdi for havens sommerfugle. Ja, faktisk er der en meget lang række af smukke og ædle planter, der udelukkende er til gavn og glæde for os tobenede.

Tidselsommerfugl på frøkenhat

Der findes selvfølgelig masser af buske og blomster, som er populære både hos haveejere og sommerfugle. - Det, der undrer mig er blot, at ganske nydelige og anvendelige planter undertiden får så lav status, at de bliver fravalgt med en nedladende rynke på næsen.

Min have skal være hyggelig, frodig og nem at holde. Andre haveejere prioriterer anderledes. Nogen samler på sjældne planter, nogen eksperimenterer med farver og dufte, og nogen spiller fodbold. Smag og behag er heldigvis forskellig, og der er plads til os alle. Der er ingen, hverken planter eller mennesker, der er finere eller bedre end andre. Vi og vores haver er blot en stor, broget og mangfoldig skare :-)

Mange hilsner
Inge

Nældens takvinge på sommerfuglebusk

Endelig er regnen kommet! Livgivende og berigende. Og mens jeg sidder og kigger ud i min våde have, kommer jeg til at tænke på denne lille historie om rigdom.

En dag – for mange år siden - tog en rig mand sin søn med ud på landet for at vise ham, hvordan fattige folk lever.
De tilbragte et par dage på et lille husmandssted hos en familie, som knapt ejede kongens mønt.

Da de kom tilbage fra turen, spurgte faderen sin søn om, hvad han synes om turen.
- Den var god, svarede sønnen.
Faderen så forundret på sønnen og spurgte så. - Jamen, lagde du slet ikke mærke til, hvordan de fattige folk levede?

- Åh jo, svarede sønnen, - det gjorde jeg da!- Så fortæl mig, hvad du lærte af turen, sagde faderen

Sønnen svarede:
- Jeg ved, at vi har en hund og de havde fire.
Vi har en pool, som rækker til midten af vores have, og de har en bæk uden ende.
Vi har importerede lygter i vores have, og de har stjernerne om natten.
Vores indre gård rækker til den ydre gård, de har hele horisonten.
Vi har et smalt stykke land at leve på, de har marker, der går langt ud over vores synsfelt.
Vi har tjenere til at servere for os, de tjener andre.
Vi køber vores mad, de dyrker deres egen.
Vi har mure omkring os, for at beskytte vores ejendom, de har venner til at beskytte sig.

Drengens far var mundlam
Så tilføjede drengen: - Tak far, fordi du viste mig, hvor fattige vi er.

Og jeg siger tak til mine kære ven Eva Thulesen, som fortalte mig historien.

Ønsker jer al mulig rigdom og glæde!
Inge

Fornylig var jeg på besøg hos en meget travl og energisk havekvinde. Hun havde 117 drømme og ideer for haven, og min indre lommeregner bippede vildt, da hun fortalte, hvor mange penge, hun havde brugt på blomster, træer og buske.

- Men det vil simpelthen ikke gro, sagde hun opgivende og pegede på en trådpæon med smukke men alt for få blomster.

Så vidt jeg kunne bedømme, var jorden udmærket, og haven var hverken plaget af vandmangel, hård vind eller genstridigt ukrudt. Alting virkede så nydeligt og velordnet, men jeg måtte give kvinden fuldstændig ret. Trods en del nyindkøbte planter, der stadig struttede af sundhed, så manglede der i den grad frodighed i haven. Derimod så skadedyrene ud til at trives glimrende.

Efter en længere snak gik det op for mig, at det eneste problem i haven var kvinden selv!!! Det lyder måske lidt barskt at give hende hele skylden, men hvis I havde mødt hende, tror jeg, at I ville være enige med mig. Hun fik hele tiden nye ideer og flyttede ustandselig rundt på planterne. Der var ingen ro i haven – og på vores vej forbi de mange småbede, kunne jeg næsten se, hvordan stauder og buske dukkede sig forskræmt. – Åh nej, tiggede de og rystede med bladene – lad os blive stående. Vi orker ikke at blive flyttet igen-igen.

Løjtnantshjerte

En smuk og frodig have tager tid og tålmodighed. Hver gang en plante bliver flyttet, mister den kræfter akkurat ligesom mennesker, der ustandselig er udsat for omstruktureringer og forandringer på arbejdspladsen.

Planter kan skam også få stress. Som regel udløses stressen af tørke, for meget sol eller for lidt lys, mangel på næring samt hård vind. I haven kan vi kompensere for mange af disse ting ved at vande lidt ekstra, gøde og skabe læ.

Men omvendt kan vi også stresse planterne ved hele tiden at flytte rundt på dem, dele dem, beskære dem eller hakke og kultivere for tæt på deres rødder. Alle levende skabninger har brug for lidt ro for at trives. Radiserne vokser ikke hurtigere, fordi vi trækker dem i toppen – og børn bliver ikke mere harmoniske af at skifte skole tre gange om året.

Rhododendron - Jacksonii

Jeg vil ønske jer alle en rigtig skøn pinse. Find en magelig stol, læn jer tilbage og giv haven lidt ro. Slip rollen som instruktør …. lad aktørerne overtage scenen for en stund, og glæd jer over havens eget storslåede skuespil. En dygtig gartner forstår ganske som en dygtig instruktør at udvikle det eksisterende potentiale i stedet for at flytte rundt på deltagerne som skakbrikker og trække normer og regler ned over hovedet på dem. Det er den kunst, som livet – og haven – står på spring for at lære os alle.

Mange pinse-hilsner

Inge

Foto lånt fra bogen Lykken har rødder

I tirsdags kørte min mand og jeg tværs gennem landet for at se Hangaards have ved Skjern. Det blev en dejlig tur, og sjældent har jeg set så nydelig og velholdt en have. Men jeg er stadig i tvivl om, hvad jeg egentlig synes om den.

Da vi trådte ind i haven, var min umiddelbare reaktion ellers et stort wauuuw! Haven er både tegnet og ejet af en dygtig havedesigner, og i 1995 fik den status af seværdighed fra Danmarks Turistråd. En virkelig perle og fryd for øjet - fyldt med lækre detaljer og flotte linjer, som jeg øjeblikkelig blev imponeret og inspireret af.

Overalt var der smukke kig til stier og bede, der snoede sig i formfuldendte forløb. Cirkler, ellipser og organiske former afløste hinanden på en glidende og naturlig måde, og det velklippede græs var tæt og blødt. Utroligt, at der kan være så frodigt i Vestjylland, nåede jeg lige at tænke, inden jeg fik øje på en lille vandkanon, der stod og puttede sig i skyggen.

Måske var det vandsprederen eller måske var det manglen på fuglesang, humlebier og sommerfugle, der fik min begejstring til at dale en anelse. Jeg elsker jo en naturlig have, der summer af liv, selvom jeg da må indrømme, at det også kan blive for meget af det gode. Især når rådyrene rydder rosenbedet, mens stærene flokkes i kirsebærtræet - og frøerne hopper rundt på stuegulvet.

Jeg er nemlig også ordensmenneske grænsende til det besværlige ….. bare spørg min mand! Så de fine græskanter i Hangaards velholdte have og staudebedene, der var omhyggeligt afgrænset af marksten i næsten ens størrelse, tiltalte unægtelig min ordenssans.

Tanken om at skulle stikke alle de kanter og holde samtlige sten fri for ukrudt, gav mig dog sved på panden. Ja, jeg blev faktisk så træt, at jeg var nødt til at synke ned på en af havens mange bænke og sende manden hen i havens kiosk efter en stor is.

Som jeg sad der i solen, omgivet af roser, tætte stauder OG sten kom jeg til at tænke på de gamle ord om ”less is more”. De gælder ikke bare sten og haver men i alle livets forhold. Men hvor er det dog svært at efterleve. Når man er glad for noget, kan man jo slet få nok det. Heller ikke selvom det undertiden bliver lidt for meget af det gode.

Det gælder vist også mit eget (over)forbrug af is ;-)

Mange hilsner og rigtig god sommer

Inge

Det har været en dejlig ferie, og jeg har besøgt en masse skønne haver rundt om i landet. Velholdte haver, opfindsomme haver, økologiske haver, temahaver, naturlige haver – og helt almindelige haver.

Valdemar slot – nutid og fortid i skøn forening

Til hverdag tuller jeg jo mest rundt i min egen have, der er skøn og frodig men hverken perfekt anlagt eller super velholdt. Så jeg havde nok frygtet, at de mange havebesøg ville få den hjemlige matrikel til at blege – og måske også give mig et par mindreværdskomplekser.

Men det pudsige var, at jo mere velholdte og velanlagte besøgshaverne var, jo mindre syntes jeg om dem. Selvfølgelig var de smukke at kigge på og inspirerende at opleve, men på en måde også alt for ordentlige og kontrollerede. Sådan lidt ligesom cat-walk modeller, der er gudindesmukke og dragende, lige indtil man ser deres tomme blikke.

Haveselskabets have på Frederiksberg - fyldt med farver OG sjæl

En af de flotteste haver på min vej … ingen nævnt – ingen glemt ;-) … var omgivet af hegn. Praktisk og fuldt forståelig – især da der er mange rådyr på egnen! Men det tætte hegn forhindrede også ræven og pindsvinet i at besøge haven, og så er det, at den naturlige balance pludselig bliver forrykket. Uden ræv og pindsvin får mus og snegle langt friere spillerum, hvilket hurtigt sætter sine fæle spor!

Det bliver nemt skruen uden ende – og til sidst er der kun giftsprøjten tilbage, hvis vi vil bevare vore planter smukke og uskadte.

Staudehaven på Fyn – en oase for dyr og mennesker

Når insekter, småkravl og skadeligt kryb er væk, forsvinder fuglene også. Der er jo ikke noget, de kan spise – og så bliver haven pludselig så stille og tyst. Stadig smuk og velholdt og med flotte planter, men uden liv, munter sang og hyggelig puslen. Haven er i al sin perfekthed blevet til et udstillingsrum – ligesom de store imponerende bolighuse, hvor man kan gå og drømme om lækre sofaer og pletfrie bordplader. Fyldt med inspiration, prestige og tillokkelser, men så underlig tomme.

Humlemagasinet – festlig og fornøjelig selv på en gråvejrsdag

Heldigvis har jeg også oplevet masser af levende haver fyldt med summen, skæve påfund, fuglesang, festlige farver og flagrende sommerfugle. En af de dejligste haver på min vej var den Økologiske Have i Odder, hvor der virkelig er guf for alle sanser og en fortættet stemning af vækst og glæde. Hvor jeg dog nød at lunte rundt på græsstierne og suge atmosfæren til mig.

Sig det ikke til nogen - jeg skulle jo nødig stemples som skingrende skør - men flere gange undervejs greb jeg mig selv i at stå og småsnakke med morbærtræer, pærekvæder og kongelys. De hvilede så roligt i sig selv med rødderne begravet i den sunde muld. Luften var lykkelig af harmoni – og jeg tror, jeg fik en lille stump af havens sjæl med hjem til min egen køkkenhave.

Den økologiske have i Odder – guf for alle sanser

En anden have, som virkelig fascinerede mig, var Olsens Paradis ved Grindsted. Her er det ikke planterne, der er i fokus, men derimod ejerens fantastiske fantasi, og selvom det meste af haven består af sten, mure og spøjse formationer, så oser stedet langt væk af liv og personlighed.

Olsens personlige paradis - en anderledes oplevelse som kan anbefales!

Haven gav mig virkelig stof til eftertanke. Normalt synes jeg, at en have skal være grøn, grøn og atter grøn. Men som jeg stod der mellem hr Olsens finurlige bygningsværker og sniffede til en underskøn akebia, indså jeg, at den dejligste have er præcis lige så kompleks, unik, spændende, sprællevende og til tider også møgbesværlig og underlig, som vi mennesker er. Men jo mere haven tør stå ved sig selv og sine særheder – på godt og ondt – jo sjovere er det at elske den og nyde dens selskab.

Med glade havehilsner

Inge

Nu siler regnen atter ned, men hvor har jeg dog nydt weekendens sol, der fik haven til at stråle i al sin farverige glans.

Udsigt fra min havedør

Høstanemonerne står ikke bare mit hjerte nær men også tæt på min havedør – og netop nu sidder jeg her ved computeren og kigger længselsfuldt ud på dem. Det er en lille smule distraherende, for jeg får jo lyst til at slappe af og drømme mig langt væk. Og det kan jeg helt sikkert takke de lyserøde blomster for.

Farver påvirker bevisligt vores sind på samme måde som musik gør. Nogle toner gør os rolige og glade, andre trækker tårer og atter andre fylder os med energi eller måske ligefrem aggressioner.

Skønne høstanemoner

Farveforskere er enige om, at rosa og lyserøde nuancer dæmper stress og angst, og da jeg i sin tid plantede de smukke høstanemoner, stod jeg da også på vippen til et større stress-sammenbrud. Dengang tænkte jeg ikke nærmere over mit farvevalg, men min underbevidst har åbenbart forsøgt at skabe trygge og beroligende omgivelser.

Ulempen ved al den rosafarvede idyl er, at den samtidig med sit beroligende væsen gør os lidt urealistiske og fantasifulde - og lokker os til at dagdrømme. Det påstår farveforskerne i alt fald, og jeg er altså tilbøjelig til at give dem ret. Hvis jeg virkelig skal koncentrere mig om noget vigtigt eller være rigtig effektiv, er jeg simpelthen nødt til at trække gardinerne ned … eller dreje hovedet 90 grader og kigge ud på den tætte skov af gyldenris, som vokser foran huset.

Udsigt fra mit vindue

Gul har ry for at stimulere den logiske tankegang og koncentrationen. Personligt synes jeg også, at den øger energien. Det er en optimistisk farve – fyldt med livskraft og glæde – og det kunne da være lidt sjovt at vide, hvordan DU reagerede ved synet af ovenstående gule foto? Set med mine øje står det i stor kontrast til de to stille og feminine billeder af mine dejlige høstanemoner.

Kontrasten handler ikke kun om farven, men lige så meget om det, der sker inde i hjernen. Når jeg sidder her ved mit skrivebord og lader blikket glide fra havedøren med udsigt til høstanemonerne og videre til vinduet ved min side, hvor gyldenrisene duver i den lette brise, så føles det næsten som et helt energibombardement, og jeg kan tydeligt mærke, hvordan mit humør og mit energiniveau forandrer sig i løbet af ganske få sekunder. Jeg skal dog ikke vende og dreje mig ret mange gange, før jeg bliver både træt og forvirret.

Forrygende flot forvirring

For mange farveskift skaber kaos i underbevidstheden. Akkurat ligesom hvis vi spiller mange små musikklip lige efter hinanden. To sekunder rock, to sekunder klassisk, to sekunder pop, to sekunder jazz, to sekunder hip-hop osv. Sindet kan ikke følge med. Enten lukker vi af eller også bliver vi frustrerende. For dybest set bliver der jo leget kastebold med vores sanser.

Og det er præcis det samme, der sker ude i haven, hvis vi blander for mange farver sammen. Det kan se utrolig flot og pompøst ud, men det skaber samtidig en vis forvirring. Det kan jo være ganske smart i visse sammenhænge, men som regel er det mere konstruktivt at bruge farverne bevidst.

Frugter har også farver – her er det sargentsæbler, der sætter humøret i vejret

Rød er fyldt med aktivitet, kærlighed og varme, men hvis farven bruges for voldsomt, kan den tippe over og virke aggressiv. Et enkelt træ med røde frugter, der hænger i tætte klaser, giver glød og varme til hele haven.

Riddersporer – ej blot til lyst

Det blå bed virker afslappende og giver plads til ro og fordybelse, men er ikke hensigtsmæssigt, hvis du har let ved at blive deprimeret.

Tallerkensmækker er lette at dyrke og lyser dejligt op

Orange er ligesom gul fyldt med glæde, opmuntring og livskraft men kan kamme over og gøre dig hidsig og opfarende.

Den fine akebia dufter skønt men bemærk farvens vemodige tungsind

Violette blomster skaber nemt uro, angst og depressioner men taler også til intuitionen og fungerer på et dybere åndeligt plan. Sæt dem sammen med hvide blomster, der står for renhed, fred og uskyld men samtidig relaterer til sorg og sårbarhed. Så har du et bed, hvor du virkelig kan dyrke de dybsindige tanker – på godt og ondt!

Min grønne have

Grønt er godt for øjet, skaber harmoni, styrker forstanden og virker beroligende. Og så er det altid smukt – selv på en regnfuld dag som i dag.

Mange havehilsner

Inge

Jeg har netop snakket med en kunde, der efterlyser grounding og sjælero i sin have. Hun vil gerne have et sted med plads til meditation og nærvær, men samtidig skal der være højt til himlen og masser af lys og luft

Det var godt, hun lige fik det sidste med, for når jeg hører ord som ro og jordforbindelse, så er jeg straks inde i den store, stille skov. Med brede trækroner, fuglekvidder, sval skygge og plads til hviskende fortrolighed.

Set med mine øjne er skoven desuden et mægtigt kraftværk, der omdanner fæl CO2 til forfriskende ilt, som mennesker og dyr ikke kan leve foruden. Hvis blot der var langt mere skov på jordkloden, ville global opvarmning næppe være et problem.

Når jeg skal samle energi og inspiration, søger jeg ud i skoven eller smutter ned på min havebænk under bøgetræet. Men jeg har en mistanke om, at min kunde opfatter mig som hulemenneske og tryghedsnarkoman.

Så der er ingen tvivl om, at hendes have skal være diametral modsat min. I stedet for høje hække, skal hun have lave stauderabatter. I stedet for skyggefulde hjørner, skal hun have solåbne pladser, hvor hun kan dyrke yoga og meditere under den blå himmel – og i stedet for høje træer, vil hun sikkert foretrække yndefulde sommerfuglebuske.

Jeg kan næsten se hende gå rundt i en halvvild præriehave, hvor vinden leger med hendes hår og sommerfuglene danser om nøgne arme og ben. Hvor dufte, sol, summen og lærkesang går op i en højere enhed, og hvor tankerne kan svæve frit.

Det vil blive en vidunderlig have … med et varmt og blomstrende nærvær, der danner grobund for udsyn og altfavnende kærlighed, og jeg glæder mig allerede til at se det færdige resultat. Men jeg ved også, at jeg vil nyde at komme hjem til min egen have, hvor krogede træer, blødt mos og pindsvinets puslen i det tætte krat giver plads til eftertanke og indsigt i sindets uendelige verden.

Sådan er vi så forskellige, vi mennesker – og gudskelov for det!

Foto fra Staudehaven på Fyn - her er både plads udsyn og indsigt

Læs også om den romantiske have og den autentiske have

I dag er halvdelen af køkkenhaven blevet luget, så nu er jeg unægtelig en smule radbrækket. Sådan en omgang have-yoga kan få ram på sener og muskler, som jeg ikke anede fandtes!

Når jeg luger, foregår det som regel med klør fem, hvilket medfører en del rækken og strækken sig. Selvfølgelig kunne jeg bare snuppe et hakkejern, men jeg synes, det er hyggeligere at kravle rundt mellem planterne. Det giver nærkontakt og et holdbart resultat. Jo mindre, der bliver rodet i jorden, jo længere vil det vare, før der dukker nyt ukrudt op. Rigtig mange frø har nemlig brug for en vis lyspåvirkning, før de begynder at spire.

Det er bla derfor, at fx salatfrø kun skal dækkes af et ganske tyndt lag jord. Så noget kunne tyde på, at jeg har sået min salat for dybt. Mens spinat og 2. hold radiser står tæt og flot, så kniber det en del med salaten. Men pyt – så slipper jeg for at tynde ud i den ;-)

Find tips og ideer til din egen køkkenhave eller tag et kig på min køkkenhave

Man skal aldrig knokle i haven flere dage i træk! Det øger bare risikoen for ømme muskler, hekseskud og ”ukrudtsallergi”. Så derfor har jeg brugt pinsesøndag på det, jeg allerbedst kan lide at lave i haven – nemlig ingenting ;-)

Åh, det er herligt at drive den af på en drømmeseng med hovedet i skyggen under en blomstrende busk.

Min snebollebusk står i hjørnet af terrassen og er stammet op, så den danner den perfekte parasol. Jeg vil vove at påstå, at den er betydelig kønnere end langt de fleste parasoller, og den bliver faktisk bare dejligere, større og smukkere for hvert år, der går.

Besøg min have– eller find flere ideer til en afslappende have

Ovenpå sådan en regnvejrsnat er der jo virkelig muligheder i haven. Ukrudtet er let at få op, jorden er perfekt til såning af sommerblomster og ærter – eller man kan bare nøjes med at tulle rundt og nyde de nyvaskede planter og havens friske dufte.

Egentlig virkede sidstnævnte aktivitet mest tillokkende, men pludselig blev jeg overmandet af kreativ virketrang, og før jeg fik set mig om, var jeg i fuld gang med at grave en flok hostaer op, som i flere år har levet et dunkelt liv i skyggen af baghavens bregner.

Nu håber jeg, at hostaerne vil trives på deres nye plads. Det er jo godt nok lige på falderebet, at jeg fik flyttet dem, for i morgen er det ifølge kalenderen sommer – og så begynder det normalt at være problematisk at plante nyt og plante om.

Men takket være nattens regn og det kølige vejr var dagen i dag bare helt perfekt til projekt hosta-flytning – og hvis meteorologerne taler sandt, så har jeg en hel masse selvsåede fingerbøl, som står for tur i morgen. De vil nemlig klæde hostaerne ganske nydeligt.

PS: Jo, jeg har skam andre spader, men min mors den gamle er uforlignelig, når der skal plantes stauder. Det er ligesom med koste: De nye fejer måske bedre, men de gamle kender krogene ;-)

Læs mere om hostaer, der er de rene vidunderbørn - eller kig omkring min baghave

Jeg har gået rundt i haven og kigget på blomster i dag. Eller rettere sagt på deres farver.

De første par år efter jeg havde overtaget haven, kunne jeg slet ikke få lyserøde og rosa blomster nok, og jeg var faktisk lidt småmuggen over alle de gule og orange stauder, som den forrige ejer havde overladt til mig. Ja, jeg gik endda så vidt som til at male vinduerne på huset lyserøde og at anlægge et helt bed, som udelukkende skulle indeholde stauder i rosa nuancer.

Vinduerne er stadig lyserøde – eller rettere sagt slotsrosa, som der står så fint på bøtten med maling ;-)
Men bedet lyser op i alle farver og nuancer, og det har jeg det rigtig fint med, for så er der altid en farve, som passer perfekt til mit humør.

I dag har jeg fx kredset længe om de beroligende blå akelejer, storkenæb og katteurt, men af en eller anden grund endte jeg med at falde til ro ved rækken af kæmpestore, vidunderlige og totalt lyserøde valmuer.

Det passer egentlig ganske godt med de planer og drømme, som jeg pusler med i øjeblikket. Skal man tro de farvekloge eksperter, er jeg nemlig enten feminin og kreativ - eller også er jeg temmelig urealistisk ...

Tja, det må tiden vise!

Jeg skal da lige love for, at Thor og hans hidsige gedebukke har været på besøg i dag!

I starten tog jeg ikke notits af ham. Det rumlede ganske vist grundigt, mens horisonten blev mørkere og mørkere, men jeg var optaget af at sætte de 5 nye krukker, som fragtmanden havde leveret om formiddagen, på plads. Og den slags kræver som bekendt koncentration! Der skal rykkes og drejes og vendes og skubbes en hel del gange, før krukken står helt perfekt ;-)

Den slags plejer mænd ikke rigtig at forstå – og vor gamle nordiske helt fattede åbenbart heller ikke en brik af slige vigtige kvindesysler. Tværtimod afbrød han mine gøremål på det skammeligste med et mægtig rabalder og stride strømme af vand, så jeg i hast flygtede ind i drivhuset, hvor jeg sandt for sagen sad på førsteparket i hængesofaen, mens gederne fór over himlen med bulder og brag og gnistrende klove.

De høje popler bag stalden lå vandret i vindstødene … eller var det mon prustede fra gedernes frådende næsebor, der flåede i bladene, så stumper føg gennem regnen? Lyn flængede luften, brag fik ruderne til at klirre, og den stakkels kat, der var fulgt med mig ind i drivhuset, forsvandt under hængesofaen med strittende knurhår.

Bagefter – da den svovlende gæst var draget videre – lå haven frisk og ren. Nattergalen fløjtede, katten kom frem og strakte sig, og jeg fik placeret de drivvåde krukker i den helt rigtige vinkel. Så nu skal jeg bare have fat i nogle roser til krukkerne :-)

Læs evt mere om roser i krukker – og besøg også Dansk Krukkeservice, der lever op til sit navn.

”Byger, som går og kommer – det er den danske sommer!”

Jo tak! Jeg skal da love for, at vor gamle digter Thøger Larsen har ret i sin hyldest til den danske sommer. I går zappede jeg lystigt mellem køkkenhave og drivhus i takt med, at regndråber og solstråler sprang frem fra de drivende skyer.

Men det var nu både hyggeligt og vældig produktivt, for jeg nåede slet ikke at blive træt af at luge mellem kartoflerne, før jeg var tvunget til at smide, hvad jeg havde i hænderne og kaste mig over knibning af tomatplanter.

Så eftermiddagen gik skiftevis med opbinding af ærter, udrydning af ukrudt, plukning af babyagurker, optrækning af snerler (totalt sisyfosarbejde!), indsamling af fuglegræs mellem salaten, smovsen i jordbær, høj sukken over græstotterne på havegangen og endnu mere oprykning af genstridigt ukrudt såvel ude som inde.

Nu er køkkenhaven (næsten) ukrudtsfri. Faktisk er jeg temmelig stolt af min myreflid, men inderst inde ved jeg godt, at æren langtfra tilfalder min målrettede energi men snarere den kølige forsommer. Takket være de lave temperaturer og regnen har liggestolene nemlig været et tænderklaprende og vådt bekendtskab – og gyngesofaen i drivhuset virker heller ikke nær så tillokkende, som jeg havde forventet. Medmindre jeg da snupper et par søsygetabletter ;-)

Find inspiration til indretning af køkkenhaven eller se min køkkenhave, når den er fyldt med ukrudt

Vintervejr

Vinterglæder

Det pibler frem

Vælg med hjertet

Systemfejl eller .......

Hellere hængekøje end hakkejern

Romantik i haven

Smag og behag

Tanker i regnen

Giv haven lidt ro

For meget af det gode?

Havens sjæl

Farveleg

Udsyn eller indsigt

Yoga i køkkenhaven

Den dejligste parasol

Plantevejr på årets sidste forårsdag

Lad farverne fortælle

Torden, krukker og lynild

Havestolene og vejret har rottet sig sammen